varmepumpe luft til vand art3

SCOP-værdien forklaret: sådan læser du varmepumpens vigtigste tal

Datablade for varmepumper er fyldt med tal, og de fleste af dem er svære at forholde sig til. Ét tal er dog værd at forstå til bunds, fordi det mere end noget andet forudsiger, hvad anlægget kommer til at koste i drift: SCOP-værdien. Forkortelsen står for Seasonal Coefficient of Performance — sæsonvirkningsgraden.

Forskellen mellem COP og SCOP

COP er et øjebliksbillede. Det angiver, hvor mange kilowatt-timer varme anlægget leverer per forbrugt kilowatt-time strøm under helt bestemte forhold — typisk plus syv grader udenfor og 35 grader fremløb. Under de betingelser kan et godt anlæg vise en COP på over fem, og det ser imponerende ud i en brochure. Problemet er, at plus syv grader og lav fremløbstemperatur ikke beskriver en dansk januar.

SCOP er derimod et vægtet gennemsnit over en hel fyringssæson. Beregningen tager hensyn til, hvor mange timer om året temperaturen ligger i hvert interval, og den inkluderer energiforbrug til afrimning, standby og cirkulationspumper. Derfor er SCOP altid lavere end den bedste COP-værdi — og langt mere ærlig.

Klimazonen betyder alt

Her ligger den vigtigste faldgrube. SCOP oplyses for tre europæiske klimazoner: kold, gennemsnitlig og varm. Danmark hører under den gennemsnitlige zone, som er baseret på Strasbourg. Nogle leverandører fremhæver imidlertid tal fra den varme zone, hvor referencen er Athen, og de tal er ubrugelige for danske forhold.

Kontrollér derfor altid tre ting, når du sammenligner: at zonen er den gennemsnitlige, at fremløbstemperaturen er angivet, og at den matcher dit eget system. En SCOP målt ved 35 grader gælder for gulvvarme. Har du radiatorer, som kræver 55 grader, skal du se på SCOP ved 55 grader — og det tal ligger typisk 25 til 35 procent lavere. To anlæg kan således fremstå næsten identiske i markedsføringen og alligevel have en årsudgift, der adskiller sig med flere tusinde kroner.

Fra SCOP til kroner

Regnestykket er enkelt. Har huset et årligt varmebehov på 18.000 kilowatt-timer, og anlægget har en realistisk SCOP på 3,6, bliver elforbruget 5.000 kilowatt-timer. Med en elpris på 2,20 kroner giver det 11.000 kroner om året. Vælger man i stedet et anlæg med SCOP 4,2, falder forbruget til cirka 4.290 kilowatt-timer og udgiften til godt 9.400 kroner. Over tolv år er forskellen omkring 19.000 kroner — ofte mere end merprisen på det bedre anlæg.

Bemærk dog, at SCOP er en laboratorieværdi. Den reelle årsvirkningsgrad afhænger i høj grad af installationen: rørlængder, isolering, indreguleret varmekurve, korrekt volumenstrøm og placering af udedelen. Et anlæg med SCOP 4,5, som er sat forkert op, kan sagtens præstere dårligere end et anlæg med SCOP 3,8 monteret korrekt. Derfor har valget af montør reelt lige så stor betydning som valget af produkt, og en KMO-certificeret installatør af varmepumpe luft til vand vil altid tage udgangspunkt i en varmetabsberegning frem for i et datablad.

De øvrige tal, der er værd at kigge på

Energimærket fra A+ til A+++ er direkte afledt af SCOP og kan bruges til hurtig sortering. Se derudover på ydelsen ved minus syv og minus femten grader, på hvornår elpatronen aktiveres, og på lydeffektniveauet målt i decibel, som har betydning både for naboforhold og for kommunale støjkrav. Endelig er kølemidlets GWP-værdi værd at bemærke — anlæg med R290 propan har markant lavere klimapåvirkning og er samtidig fremtidssikret mod kommende regulering.