Den masochistiske struktur

Denne artikel om Leopold Ritter von Sacher-Masoch skal ikke handle så meget om, hvordan han levede som masochist, men mere om hvordan masochisme kan bruges som værktøj til at læse og forstå hans romaner som mere og andet end selvbiografier.

Den østrigske forfatter Leopold Ritter von Sacher-Masoch er først og fremmest kendt for romanen “Venus i Pels” og dernæst kendt for at have lagt navn til begrebet masochisme. Der er ingen tvivl om at Leopold von Sacher-Masoch var og levede i det, vi i dag kender som seksuel masochisme. Leopold Ritter von Sacher-Masoch Sacher-Masoch havde oven i købet den tvivlsomme ære at opleve Krafft-Ebing navngive denne “sygdom” efter ham. Det fortælles, at han var ikke særligt begejstret over Krafft-Ebings konklusion i “Psychopatia Sexualis”, der konkluderede, at Sacher-Masoch kunne have været en stor forfatter, hvis det havde lykkes ham at skille sine private perversioner fra sine romaner.

Fakta er, at rent litterært er der ikke så meget at komme efter, hvis man ikke ønsker at læse Sacher-Masoch i en masochistisk kontekst. Han er en god og anerkendt forfatter og en dygtig historiker. Men den bedste del af hans forfatterskab omhandler den forkærlighed, han selv havde for dominerende kvinder og sin egen underkastelse. Men masochisme behøver ikke at være kedeligt, hverken konkret fysisk eller litterært teoretisk.

Masochismen i litteraturen

I litteraturteorien adskiller man begreberne det sadistiske og det masochistiske skarpt. Hvor man i seksualiteten ser dem som to komplementerende enheder, ses det i litteraturvidenskaben som to selvstændige elementer, der ikke er gensidigt afhængigt af hinanden. En af de teoretikere, der på baggrund af en læsning af Sacher-Masoch, opstiller en selvstændig teori for masochismen er Gilles Deleuze.

En af årsagerne til at Deleuze anså masochisme som en selvstændig enhed, der opstiller sine egne parametre og strukturer, er, at Sacher-Masoch især i romanen “Venus i Pels” er i stand til at opstille et masochistisk univers udelukkende ved egen hjælp. Det kræver forklaring.

Læser man Sacher-Masochs “Venus i Pels” og til dels Pauline Réages “O’s historie”, så springer to ting i øjnene. Dels at masochisten, hos Sacher-Masoch Severin og hos Réage O, er den definerende fortæller. I begge romaner er masochisten den litterære person, om hvem hele romanen er bygget op.