Den masochistiske struktur andel del

 

Ser man nærmere på hovedfiguren Severin i “Venus i Pels”, ja så kan det godt være Severin drømmer om underkastelsen, men han udfører selv aktivt manipulationen. Det er Severin, der i sit eget billede former den sadist, han drømmer om, nemlig Wanda. Wanda er ikke sadist, da han møder hende, Severin forfører hende ind i rollen, ligesom han manipulerer hende ud af den igen, da hans fantasi er gennemlevet. På samme måde kan man hævde, at alle de sadistiske figurer i O’s historie udelukkende optræder for at realisere O’s transformation til rent objekt og ikke på et selvstændigt præmis.

 

Forskellen mellem den sadistiske og den masochistiske struktur er for Deleuze, at sadismen er drevet af begæret for besiddelse, og masochisme er konstitueret af pagten og gensidig forførelse. Og hvor Marquis de Sade er demonstrativ og beskrivende, er Sacher-Masoch dialektisk og overtalende.

 

Der er heller ikke en tydelig litterær arv fra Marquis de Sade ind i Sacher-Masoch forfatterskab. For hvor sadisten hos Sade er en bøddel, der undertvinger et offer, er sadisten hos Sacher-Masoch et individ, der indgår i et kontraktforhold som masochisten har opstillet.

 

Deleuze beskriver tre stadier i masochismens struktur; forførelsen, det onde og det grusomme, der er kendetegnende for Sacher-Masochs forfatterskab. Severin forfører Wanda ind i den ønskede rolle, og i det øjeblik ændrers karakteren af hans fantasi. Da Wanda accepterer at være hans sadist begynder Severins objektivisering. Som masochist er Severin både offer og bøddel – han underkaster sig Wandas ønsker, mens han manipulerer hen mod slutningen – undergangen for dem begge. I slutningen realiserer Severin det grusomme, nemlig afslutningen på idealforholdet. Men det er en afslutning han selv iscenesætter, og som han selv aktivt har manet frem.

 

I virkeligheden

Èt er fiktion et andet virkelighed. Skal man drage en parallel til sadomasochismen i den seksuelle kontekst, ja så kan man se på den diskussion der fortløbende eksisterer om, hvem der bestemmer – masochisten eller sadisten?

 

I en masochistisk struktur vil masochisten iscenesætte sadisten og aktivt forme denne til at svare til sin fantasi. I en sadistisk struktur vil sadisten betvinge sit offer og besidde denne.

 

Skulle man argumentere for det ene eller det andet, ja så spiller den litterære masochistiske struktur ind med et par elementer, som den litterære sadistiske struktur ikke har. Nemlig elementet af ligeværdighed og elementet af forførelse. Men i sidste ende kan man også vælge at slippe den litterære arv. Takke den for et udspring, en måde at virkeliggøre ordene sadisme og masochisme på og lade det blive ved det. Ordene har ændret sig i forhold til det oprindelige udspring, og spørgsmålet er, om meningen af ordene ikke har ændret sig så meget og allerede gjorde det, da Krafft-Ebing brugte dem, at man ikke længere kan bruge dem i den originale kontekst.

 

Alligevel er der rift om den masochistiske arv. Alene de mange læsninger Sacher-Masochs “Venus i Pels” er blevet udsat for vidner om en fascination samt et ønske om at manifestere masochismen i litteraturen. Romanen har været læst i en geografisk-historisk kontekst, i en homoseksuel tradition, i en feministisk tradition og selvfølgelig i en psykosocial tradition.

 

Der er heller ingen tvivl om, at Leopold von Sacher-Masoch har hentet inspirationen fra sit eget seksuelle ståsted. At han var fascineret af dominerende kvinder, samt at han til dels selv udlevede mange af de ting, han skriver om. Der er heller ingen tvivl om, at omverdenen så skævt til hans åbenlyse erkendelse af sin seksualitet, og at Krafft-Ebings brug af hans navn til at definere det seksuelle begreb masochismen, har gjort hans seksualitet mere kendt end hans forfatterskab. Men derfor skal der ikke herske tvivl om, at Sacher-Masochs romaner er af en høj litterær kvalitet samt, at man kan læse lidt mere ud af dem end saftige fantasier om pelsklædte kvinder med pisk.

 

 

Teoretikeren Gilles Deleuze

Franske Gilles Deleuze (f. 1925) er en markant teoretiker i hele den poststrukturalistiske genre indenfor litteratur og filosofi. Hans bog “Sacher-Masoch og masochismen – det kolde og det grusomme”, Sjakalens ørkenserie, 1981 er et vovet og til tider meget fransk forfinet bud på en teori udelukkende baseret på masochismens symbolske struktur.

 

white space

Kontrakt indgået mellem Leopold von Sacher-Masoch og Wanda von Dunajew

 

My Slave,

The conditions under which I accept you as my slave and tolerate you at my side are as follows:

 

You shall renounce your identity completely.

 

You shall submit totally to my will.

 

In my hands you are a blind instrument that carries out all my orders without discussion. If you should ever forget that you are my slave and do not obey me implicitly in all matters, I shall have the right to punish and correct you as I please, without your daring to complain.

 

Anything pleasant and enjoyable that I shall grant you will be a favor on my part which you must acknowledge with gratitude. I shall always behave faultlessly towards you but shall have no obligation to do so.

 

You shall be neither a son nor a brother nor a friend; you shall be no more than my slave groveling in the dust.

 

Your body and your soul shall belong to me, and even if this causes you great suffering, you shall submit your feelings and sentiments to my authority.

 

I shall be allowed to exercise the greatest cruelty, and if I should mutilate you, you shall bear it without complaint. You shall work for me like a slave and although I may wallow in luxury whilst leaving you in privation and treading you underfoot, you shall kiss the foot that tramples you without a murmur. I shall have the right to dismiss you at any time, but you shall not be allowed to leave me against my will, and if you should escape, you hereby recognize that I have the power and the right to torture you to death by the most horrible methods imaginable.

 

You have nothing save me; for you I am everything, your life, your future, your happiness, your unhappiness, your torment and your joy.

 

You shall carry out everything I demand of you, whether it is good or evil, and if I should demand that you commit a crime, you shall turn criminal to obey my will.

 

Your honour belongs to me, as does your blood, your mind and your ability to work.

 

Should you ever find my domination unendurable, and should your chains ever become too heavy, you will be obliged to kill yourself, for I will never set you free.

 

‘I undertake, on my word of honor, to be the slave of __________________ in the exact way [demanded], and to submit myself without resistance to everything [imposed] upon me.’

 

 

Biografi

Leopold Ritter von Sacher-Masoch fødtes i Lemberg, Galicia, den 1. januar 1836. Faderen var politichef, og moderen polsk aristokrat. Man mener, at den tante der boede sammen med dem, Contessa Zenobia, skulle have haft en stor indflydelse på hans seksuelle tilbøjeligheder.

 

Leopold Ritter von Sacher-Masoch – © Billedarkivet ved det østrigske Nationalarkiv, Wien I 1848 flyttede familien til Prag, hvor Leopold begyndte at studere jura og fik sin juragrad i 1855. På trods af juraspecialet underviste Leopold i historie på universitetet, og i 1857 udkom hans første værk, der var et studie over oprøret i Gent mod Karl den 5.

I 1861 mødet han Anna von Kottowitz, der flyttede fra mand og børn for at leve med Sacher-Masoch. Hun var den første kvinde i rækken, der levede med ham i et sadomasochistisk forhold. I det næste forhold med Fanny Pistor skrev Sacher-Masoch kontrakt, men det var først i 1872 Sacher-Masoch mødte og senere giftede sig med Aurora Rumelin, der blev model for Wanda i “Venus i Pels”. Hun kaldte sig hurtigt Wanda Rumelin og har udgivet en erindringsbog om sine 10 års ægteskab med Leopold von Sacher-Masoch.

 

De blev dog senere skilt og Sacher Masoch sidste kvindelige erobring og 2. kone blev Hulda Meister, der i 1895 fik Sacher-Masoch diskret indlagt på et sindssygehospital i Lindheim. Her blev han offentlig proklameret død den 3. marts 1895.

Visse forfattere, der har studeret Sacher-Masoch liv hævder dog, at manden først reelt dør i 1905 på sindssygehospitalet i Mannheim.

 

 

Bibliografi

1857 Der Aufstand in Gent unter Kaiser Carl V.

1858 Eine galizische Geschichte

1862 Ungarns Untergang und Maria von Österreich, Leipzig

1864 Graf Donski, Schaffhausen

1866 Don Juan von Kolomea, Bonn

1867 Der letzte König der Magyaren

1870 Das Vermächtnis Kains (1. del: Die Liebe, Stuttgart 1870.) (The Legacy of Cain)

1870 Die geschiedene Frau, Leipzig

1870 Venus im Pelz, Frankfurt am Main (Venus in Furs)

1872 Der neue Hiob (The new Hiob)

1873-1879 Falscher Hermelin (False Ermine)

1873 Die Messalinen Wiens, Leipzig (The Messalinas of Vienna)

1873 Über den Werth der Kritik, Leipzig

1873 Ein weiblicher Sultan – Die Liebesnächte einer Despotin, München

1874 Sklave und Gemahl. (Historischer Roman)

1876 Galizische Geschichten

1876 Die Ideale unserer Zeit (4 bind)

1877 Das Vermächtnis Kains (2. del: Das Eigenthum, Bern 1877) (The Legacy of Cain)

1878 Judengeschichten

1878 Die Republik der Weiberfeinde, Leipzig

1882 Katharina II. Zarin der Lust

1883 Die Grossmutter, Leipzig

1885 Lola. Geschichte von Liebe und Tod, München

1886 Die Seelenfängerin

1886 Ewige Jugend

1886 Polnische Judengeschichten

1888 Choses vécues. In: Revue politique et littéraire. Bd. 41-45, Paris

1890 Die Schlange im Paradies (The Snake in Paradise)

1892 Jüdisches Leben in Wort und Bild, Mannheim

1893 Bühnenzauber

1998 Turandot, (Novelle in Kürschners Bücherschatz, No. 32) Berlin

1901 Afrikas Semiramis. Hg. C.F. von Schlichtegroll.

1907 Grausame Frauen. Dresden

? Souvenirs. (Autobiographische Prosa) München (udgivet 1985)

 

Du kan findes on-line versioner af nogle af Sacher-Masochs bøger via Projekt Gutenberg.

Du kan også læse novellen “Kulsvier-Mikkel, en julehistorie” i dansk oversættelse on-line.